Historisk biavl.

Biavl har udviklet sig fra tyveri af vilde biers honning og voks. De ældste antydninger af, at egentlig biavl har fundet sted, kan spores 3000-4000 år tilbage til det østlige Middelhavsområde: Egypten, Israel og Grækenland. Bl.a. nævnes ordet honning adskillige gange i Bibelen, ligesom voks og bier er nævnt. I Danmark findes de første pålidelige beretninger om biavl i de gamle landskabslove, Valdemar Sejrs “Jyske lov” og “Skånske lov”. Honningen blev bl.a. brugt til brygning af mjød.

I 1200-t. havde biavlen så stort omfang, at honning var en vigtig naturalie skat. I skovene fældede man de hule træer med bierne og tog “stokken” med bierne hjem i kålgården. Senere flettede man halmkuber, hvori bisværmene blev indfanget. Ved honninghøst blev bierne dræbt ved afbrænding af svovl i kuben, hvorefter de honningfyldte vokstavler kunne udskæres.
Denne kube-biavl var almindelig i ca. 400 år. Den første udførlige beskrivelse af halmkubebiavl i Norden findes i Historien om de nordiske folk(1555) af Olaus Magnus, ærkebiskop i Uppsala.
De katolske klostre har i århundreder haft stor betydning for biavlen; vokset blev anvendt til lys. Den østrigske augustinermunk og arvelighedsforsker Gregor Mendel (1822-84) anvendte honningbier i sin arvelighedsforskning. Hans store arbejde prægede klosterbiavlens udvikling i hele Europa.

Biernes naturlige boliger er hule træer, klippehuler eller lignende naturskabte hulrum. I 1860’erne blev halmkuberne afløst af bistader af træ. Nu fremstilles de også i et vist omfang af isolerende kunststoffer. Der anvendes to stadetyper:
Trugstadet
 er en isoleret kasse på ben med et oplukkeligt tag. Der er normalt plads til ca. 30 vokstavler i to lag. Tavleantallet kan varieres efter årstid og bifamiliens størrelse.
Opstablingsstadet består af en bund, et løst tag samt 3-4 kasser med plads til ca. 10 vokstavler i hver. Kasserne stables oven på bunden. Antallet reguleres efter bifamiliens størrelse. Øverst lægges taget.

Halmkubebiavl blev i Danmark praktiseret helt op i 1950érne på bl.a. Rømø. På Luneburger heide i Tyskland findes der i dag stadig halmkube biavl. Vores halmkube i skolebigården er en kube derfra.

I skolebigården har vi et område som vi kalder historisk biavl, der er trugstader, en træstamme og en halmkube. Bierne i træstammen og halmkuben passer i det store og hele sig selv, der bliver ikke taget honning fra dem og de bliver hellere ikke varoabehandlet. Forår og efterår får de foder som tilskud til den honning de selv har hentet.
De bliver ugentligt tilset når vi har åben skolebigård om tirsdagen, ligesom vores 2 bi inspektører følger deres udvikling.