Vilde bier i haven

Vejledning i at fjerne et humlebibo? Klik her.


Humlebi i purløg. Foto: Elisabeth Andersen.

Når man interesser sig for bier, er det spændende også at have vilde bier i sin have. Biavleren med et par stader i haven kan udvide sin bestand med vilde arter. Og ikke-biavleren kan på en nem måde få bier i haven uden at tage springet fuldt ud endnu og få sig et rigtigt bistade.

De vilde bier er meget fredelige og vil mest være at finde i havens stauder, buske og træer. Hvis børnene er mere end tre år, så de ved, at de ikke lige skal gå over og rode i humlebiboet, vil man ikke mærke meget til bierne. Har man mindre børn, kan man holde sig til fuglekasse-humlebiarterne og til arter af enlige bier som fx. murerbier, idet boet hænger højt og er uden for børnenes rækkevidde, også når bierne flyver til og fra. Hvis man holder sin græsplæne pænt klippet, så det er en græsplæne og ikke en hvidkløver- og mælkebøttemark, er der heller ikke bier på græsplænen.

(På internettet kan man støde på beretninger om “jordbier” som farer op af et stort hul i jorden, man er ved at undersøge, og stikker smertefuldt. Det er ikke jordbier! men gedehamse, som i så fald har bygget bo i et gammelt muse- eller muldvarpehul.
I det hele taget er der en fortvivlende forvirring vedr. hvepse, gedehamse og bier på internetforummer for havefolk.)

Murerbier i haven

Læs om murerbier i haven her.

” Bier i græsplænen “


Andrena fulvas rede.
Foto: Elis. Andersen.

Den rødpelsede jordbi Andrena fulva er en ny vildbiart i Danmark og blev set første gang i 1983 på Langeland. Her i haven så vi den første gang i 2008.

Andrena fulva graver med forkærlighed sin redeplads i græsplænen i april. Det opdager man hurtigt, for indgangen ligner en minivulkan, en lille jordkegle med et hul på toppen. Bien gør ingen skade på græsset, men bidrager tværtimod til havens bestøvning. Det hele varer kun et par uger, så slutter bien sit arbejde, og det første regnskyl vasker jordkeglen væk. Her i haven sætter vi en pind i nærheden af hvert hul og går udenom, så længe det varer.

Her er fotos af bien og dens karakteristiske redeplads.

Humlebier

Nogle humlebiarter bygger bo i forladte fugle- og musereder. I det tidlige forår leder humlebierne med deres skarpe lugtesans efter hulrum med duften af fugle eller mus for at finde sådanne reder.

Humlebibo i fuglekasse

Laissez-faire metoden:
Hvis man ikke renser sine fuglekasser for gamle fuglereder om efteråret, er der en god chance for, at kassernes beboere næste forår er humlebier. Hvis man derefter det følgende efterår heller ikke renser kasserne for de forladte humlebiboer, rykker et tredje hold beboere ind, nemlig humlevoksmøl, som spinder hele kassens indre sammen med en helt utroligt stærk silke.

Vil man have mere kontrol med, hvad der foregår, reserverer man en fuglekasse, som indeholder en fuglerede fra sidste år, til humlebier ved at indskrænke flyvehullet til 2-3 cm (1. Resten af fuglekasserne renser man som sædvanlig for at gøre dem klar til et nyt hold fugle.

Man kan også have en fast humlebikasse, som hvert år forsynes med en frisk, brugt fuglerede, som skaffes ved rensningen af de øvrige fuglekasser.

Hvis man ikke har en fuglerede at lægge i kassen, fungerer det også at fylde kassen halvt op med tørt mos, gerne formet som en fuglerede. Der skal være noget for humlebierne at bygge i; en helt tom kasse kan de ikke bruge.

1) Erfaring: 2009 satte jeg et søm på tværs af to mejsekassers flyvehuller for at reservere dem til humlebier. Der kom hverken mejser eller bier det år. 2010 var der ingen søm eller forhindringer af nogen slags, og der kom musvitter i den ene kasse og hushumlebier i den anden. Det kan godt være, at humlebierne kan bruge et 2-3 cm flyvehul, men man kan se, at humlebierne nyder og udnytter et flyvehul i fuld mejsestørrelse – bierne sidder ofte hele vejen rundt, eller en eller flere humlebier sidder i flyvehullet og ventilerer med svirrende vinger, og det kræver al den plads, som et fuldt mejsehul kan give.

Humlebibo i “muserede”

Denne form for humlebibo har jeg ikke selv erfaring med endnu.
Den nemmeste måde at simulere en muserede er at grave en omvendt urtepotte ned i jorden (diameter 15-30 cm), så urtepottens bundhul bliver indgang til “musereden”. Indgangshullet afskærmes, så det ikke regner lige ned. Måske kan urtepotten placeres på skrå, så afskærmningen opnås på den måde. I urtepotten lægges en brugt muserede. Sådan en har man sikkert ikke, men man kan få den fra en dyrehandel. Men måske vil det også her fungere at fylde tørt mos i urtepotten i stedet for en ægte muserede.

Jeg har set en tredje form for humlebibo. En plade var lagt på skrå foran et bistade til bierne at lande på. Pladen var hævet 15 cm i den ene ende, og under pladen var der græsplæne. En humlebifamilie byggede bo under pladen. De havde øjensynlig gravet en lille hulning ned i jorden og flyttet en god portion mos og afklippet græs ind under pladen.

Som et kuriosum kan jeg nævne, at det er et velkendt trick blandt landmænd at lægge halmballer langs med markgærdet for at få flere humlebier i marken. Humlebierne bygger i halmen.

Andre vilde bier


“Lille Klokkebi”,
sovende i en klokkeblomst.
Foto: Aage Nielsen.

I Tidsskrift for Biavl nr. 11, 2000, er der en god artikel om redepladser til diverse vilde bier. Her følger et par citater fra denne artikel om fremstilling af redepladserne:
“Tag en bjælke, et stykke brænde og bor mange huller. Gerne i forskellige størrelser og længder (4-10 cm dybe, 3-8 mm i diameter). Sørg for at holde en afstand på ca. 2 cm mellem hullerne. Sørg for, at der ikke er spåner i hullerne, da de enligt levende bier ikke kan rense dem ud.Sæt bambusrør sammen til et bundt og beskyt dem i en hvilken som helst type af rør. Dette er en af de sikre redepladser for enligt levende bier. Sæt mursten med huller op. Brug forskellige typer.”
Redestederne placeres i læ et lunt sted i haven, indgangshullerne vendes mod syd-sydøst.

Redehullerne indtages af uldbier, bladskærerbier, keglebier, murerbier, klokkebier og mange flere.

Her i haven har vi en gammel, høj træstub fyldt med naturlige, små borebillehuller, som er overtaget af en sværm af bittesmå, enlige bier af arten chelostoma campanularum, “Lille Klokkebi”.
Uden for Museum für Natur und Umwelt i Lübeck demonstrerer man forskellige typer insektvægge, som Elisabeth Andersen har taget nogle fotos af. Klik på billederne for at se dem i større format.

 

Redepladser på stage.
Skive af træstamme på husvæg.
I baggrunden ses træstammeskiven på husvæggen.
Insektvæg med mange typer redepladser for vilde bier.

 

 
Billedserie af vilde bier og honningbier i haven.
Billedserie af murerbier i haven.

 

 

Fra webloggen om vilde bier i haven
– og mere fra webloggen her,
her
og her.

Links

Havenyt.dk: Byg bolig til de enlige bier.

Århus Universitet fortæller om humlebier.
Se også biolog Bjørli Martha Lehrmanns side om humlebier.
Charlotte Skov: Hjælp humlebierne i haven.

Her er et par svenske beskrivelser af humlebiboer.
Fyns Stiftstidende har en artikel om humlebier i haven.
Bumblebee nest boxes and nest sites.

Pennsylvaniens Statsuniversitets Insektafdeling har en billedserie med simple redepladser til vilde bier. Redepladserne er indrettet, så de kan flyttes ud i fx. en brombærplantage.

Og til inspiration en side med kommercielle redekasser for insekter.

Tysk side med information og fotos af vilde bier.
Jydske Vestkysten: artikel om to arter vilde bier med illustration fra Gl. Roskilde Amts Biavlerforenings fotogalleri.
Video af arbejdende humlebibo.
Video af arbejdende murerbi i sit rederør.
Hjemmebygget murerbikasse.
(Biavlerens hjemmeside: Dave’s Bees).
Murerbikasser, også et lille murerbiobservationsstade.
To canadiske herrer renser murerbikokoner med “sandmetoden”.    Og del 2.
Humlebibo.
Bumblebee nest boxes and nest sites.
Blog om bladskærerbier.
Video om enlige bier i England.
Flittige bladskærerbier.
Uforstyrrelig bladskærerbi i urtepotte.    Del 2.
Bladskærerbi.
Inspektion af vildbikasse.    Del 2.
Arbejdende humlebibo.
“Resonating Bodies” blog.
– og deres samling af videoklip.
Vilde bier.