Aflægger |
Lille ny bifamilie |
Afrikaniseret bi |
Krydsning mellem afrikansk og europæisk bi |
Aftapningsmaskine |
Maskine til automatisk at sætte honning på glas. |
Alarmferomon |
Duftstof, som udsendes af bierne til at alarmere fare på færde. |
Allergi |
Overfølsomhed over for bier og deres produkter – især bistik. |
Ambrosia |
Fast inverteret foderdej. Fabriksmærke |
Ammebi |
Ung bi som fodrer larver eller dronning. |
Ammefamilie |
Bruges i dronningeavl til at fodre dronninger |
Antenne |
Føleorgan hos honningbien. |
Apifonda |
Fast inverteret foderdej. Fabriksmærke |
Apiinvert |
Flydende inverteret foder |
Apis cerana |
Den asiatiske honningbi |
Apis mellifera |
Den europæiske honningbi. |
Arbejderbi |
Hunlig bi, som ikke er i stand til at lægge æg. |
Arbejdercelle |
Vokscelle hvor arbejderbierne vokser op i. |
Ascosphaera apis |
Se under biernes yngelsygdomme. |
Aspergillus flavus |
Se under biernes yngelsygdomme. |
Avlsfamilie |
Bifamilie, som udvælges af en dronningeavler, til videre avl af dronninger. |
Bayvarol |
Pesticid til bekæmpelse af varroamider. Ikke tilladt Danmark. |
Bestøvning |
Biernes overføring af pollen fra støvknap til støvdrager i blomsten. |
Biblæser |
Maskine til at blæse bierne af honningtavlerne. |
Bibrød |
Pollen sat ind i bitavlerne. Biernes proteinføde. |
Bibørste |
Børste til at børste bier af honningtavler. |
Bigift |
Giftstof i biens brod. |
Bilus |
Lus der lever på bierne. Ofte dronningen. |
Biskæg |
Kunstsværm der dannes om en dronning, som f.eks. er monteres på hagen. |
Bistik |
Stik fra en honningbi. |
Bisværm |
Bifamiliens naturlige formering. |
Bisygdomsinspektør |
Administrere bisygdomslovgivningen i et lokalområde. |
Bitømmer |
Anordning som sættes mellem honningmagasin og yngellejet. Bierne sluses ud af honningmagasinet. |
Blomsterstøv |
Pollen fra støvknapperne. |
Brod |
Biens stikke anordning. |
Broder Adam |
Engelsk munk der udviklede den såkaldte buckfast bi. |
Brugsdronning |
En dronning i en produktionsfamilie. |
Brune bier |
Den oprindelige europæiske bi – Apis mellifera mellifera. Findes i Danmark kun på Læsø. |
Buckfast-bi |
Kombinationsbi – hvor forskellige biracers gode egenskaber kombineres. |
Bugløb |
Ekskrementklatter i stadet. |
Bundliste |
Den nederste træliste i en ramme. |
Bæreliste |
Den øverste træliste i en ramme. |
Carnica |
Birace, som især er udbredt i de tysktalende lande. Stammer dog fra Slovenien. |
Caucasica |
Birace, som især er udbredt i det sydøst europæiske område. |
Cellebygger |
Bruges i dronningeavlen. Bisamfund som bygger dronningeceller. |
Celleforsegling |
Vokslåget der lukker vokscellerne. |
Cellekop |
Begyndelsen til en dronningecelle. |
Dansk standard |
Standardmål for dansk bimateriel. |
Diastatisk index |
Enzym aktivitet i honning. |
Dobbelt omsætning |
Anvendes til bekæmpelse af Ondartet bipest. Se biernes yngelsygdomme. |
Drejsesi |
Drejbar honningsi, til sining af nyslynget honning. |
Drivfodre |
Fremme biernes yngelansætning, med tynd sukkeropløsning. |
Dronecelle |
Hanbiens yngelceller. |
Dronemoder |
Dronning som er løbet tør for sæd, men stadig lægger æg. |
Dronesamlingsplads |
Parringsplads hvor droner samles. |
Droneslag |
I august måned, når der ikke længere er brug for dronerne, smides de ud af bistadet af arbejderbierne. |
Dronetavle |
Vokstavle med dronepræg (cellestørrelse 5,8 mm), hvori der produceres droner. |
Droneyngelfjernelse |
Driftsform til fangst af varroamider. |
Dronning |
Eneste æglæggende individ i bisamfundet. Styrer bisamfundet. |
Dronningeavl |
Fremavl af bidronninger med ønskede egenskaber. |
Dronningecelle |
Den celle som dronningen vokser op i. |
Dronningegitter |
Gitter, som sættes imellem ynglelejet og honningmagasin, for at hindre dronningen i at lægge æg i honningmagasinet. |
Dronningeløs |
Bifamilie uden dronning. |
Dronningeret bifamilie |
En bifamilie som har fungerende dronning. |
Druesukker |
Honning består hovedsagligt af druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose). |
Duftkirtel |
Kirtler der udsender dufte fra honningbien. |
Ekstrafloralt nektarie |
Nektarier udenfor blomsten, som producere nektar. |
Enzym |
Enzymer spalter forskellige sukkerstoffer. Enzymer virker aktivt i uopvarmet honning. |
Europæisk bipest |
En yngelsygdom. Se yngelsygdomme. |
Fejekasse |
En anordning til frasortering af droner og dronninger. |
Fejlflyvning |
Et fænomen hvor en bi vender tilbage til en fremmed bifamilie ved en fejl. |
Feromon |
Duftstof til kommunikation, som udsendes af bier og dronninger. |
Flumetrin |
Aktivt stof i Bayvarol. Stoffet er ikke tilladt i Danmark. |
Fluvalinat |
Tau-fluvalinat. Det aktive stof i Apistan. Ikke godkendt i Danmark. |
Flytteattest |
Lovkrav ved flytning af bifamilier. |
Flyvespalte |
Biernes åbning ind til bistadet. |
Foderdej |
Sukkerfoder i dejform. Specielt godt til at fodre parringskassetter. |
Fodersaft |
Den saft som larver fodres med. Produceres af unge bier. |
Forgiftning |
I biavl tænkes på sprøjtemidler brugt i landbruget og villahaver, som er skadelig for honningbier. |
Forkølet yngel |
Dødt yngel, som skyldes koldt yngelleje. Se biernes yngelsygdomme. |
Forseglet honning |
Inddampet honning forsegles med et vokslåg for bedre konservering i bistadet. |
Forædling |
Fremavl af yderige og sygdomstolerante bier |
Fruktose |
Se druesukker. |
Følgebi |
Bier til at fodre dronningen under transport og tilsætning. |
Gele royale |
Den fodersaft som dronninger bliver fodret med. |
Glukose |
Se druesukker. |
Gæring |
Ved for højt vandindhold kan honning starte med at gære. |
Halmkube |
Oprindelige bikuber lavet af halmstrå. |
Hjørneklods |
Afstandsholder på en biramme. |
HMF |
Hydroxy-methyl-furfural er et stof som dannes når honning opvarmes. |
Hofmannsramme |
Biramme, uden hjørneklodser. |
Honningcelle |
Biceller hvor honningen indlejres. |
Honningdug |
Honning som er produceret af bladlus afsondringer. |
Honningløsner |
Anordning til at løsne lynghonning med. |
Honningmave |
Mave hvor bien opbevarer den indsamlede nektar. |
Honningpresse |
Honningpressen presser honningen udaf bitavlerne, modsat en honningslynge. |
Honningtavle |
Tavle med honning i. |
Hullet yngelleje |
Yngeltavle med mange åbne celler. |
Hygiejnisk bi |
Bier som har høj hygiejnisk adfærd. |
Håndvalse |
Hånddrevet valse til prægning af vokstavler |
Indskud |
Plade som skubbes under yngellejet. |
Insemination |
Kunstig befrugtning af bidronning. |
Invertase |
Enzym som spalter rørsukker til druesukker og fruktose. |
Invertsukker |
Sukkeropløsning som er inverteret til de sukkerarter som honningbien foretrækker. |
Italiensk bi |
Den gule honningbi – Apis mellifera ligustica. |
Jomfrutavle |
Udbygget vokstavle, hvor der kun har været honning. |
Kalkyngel |
Bisygdom. Se biernes yngelsygdomme. |
Kap bien |
Birace fra kapområdet i Sydafrika. Apis mellifera capensis. |
Katalase |
Enzym i honning |
Kaustisk soda |
Æts natron. NaOH. Stærkt ætsende rengøringsmiddel. |
Kielerstade |
Lille befrugtningsstade lavet i styropor. Anvender ca. 2,5 dl bier. |
Kitin |
Biernes udvendige skelet er lavet af kitin. |
Klækkebur |
Klækkebur / forsendelse bur. Lille bur med foder til forsendelse og tilsætnig af dronning. |
Kokon |
Bilarven spinder en kokon på dens 9.-10. levedag. Herefter er den en puppe. Kokonen beskytter puppen. |
Koldbyg |
Bitavlernes placering i forhold bifamiliens flyvesprække. Her vinkelret. |
Kombinationsavler |
Dronningeavler som kombinerer forskellige biracer. |
Krainer |
Se carnica. |
Krystallisation |
Under dannelsen af krystaller bliver honningen fast. |
Krämerplade |
Myresyreplade med 250 ml 85% myresyre til varroa-bekæmpelse. |
Kuldelammelse |
Bier der flyver hen over kold jord kan blive lammet af kulde. |
Kunstsværm |
Sværm lavet af biavleren. |
Kunsttavler |
Vokstavler med cellepræg. |
Kyndig biavler |
Biavler som har gennemgået et kort kursus med teori og praktik. Må udskrive flytteattester. |
Langstroth |
Amerikansk biavler, som udviklede langstroth rammen og bistadet. Verdens mest udbredte rammemål. |
Lavnormal |
Lille dansk rammemål. Bruges af 10% de danske biavlere. |
Ligustica |
Birace som stammer fra Italien. |
Loddeapparat |
Apparat til ilodning af voks i birammerne. |
Lotmærkning |
Lovkrav om mærkning af alle fødevarer partier. |
Lyngens bladbille |
Bille som lever af og på lyng. |
Magasin |
Kasse til at sætte i eller ovenpå bistadet med nye rammer. |
Maltsukker |
Sukkerstof som især findes i honninger som stammer fra bladlus, lyng osv. |
McEvoys metode |
Se dobbelt omsætning. |
Mellemaflægger |
En driftsform til at hindre sværmning. |
Mjød |
Drik brygget på gæret honning. |
Monticola |
Birace fra bjergområderne i landene omkring Kenya. Apis mellifera monticola. |
Murbi |
Solitær bi, som ofte forveksles med honningbier. Murbier kan forvolde skade i gammelt murværks mørtel. |
Myresyre |
Organisk syre som anvendes i enten 85% eller 60%’s form til varroa-bekæmpelse. |
mærkning af dronning |
Dronninger mærkes med en mærkefarve for at kunne identificere hendes alder. |
Nasonovs organ |
Duftkirtel på biens bagerste bagkropsringe. |
Nektar |
Det planteprodukt som bierne omdanner til honning. |
Norsk mål |
Norsk rammemål, som benyttes af 15% af de danske biavlere. |
Nosema |
Encellet sygdomsfremkaldende dyr, som lever tarmen hos honningbien. |
Nødcelle |
Nødceller laves når dronningen pludselig dør. |
Observationsstade |
Stade med få tavler omgivet af glas, således af bierne kan iagttages. |
Omlarvning |
Flytning af 1 døgn gammel larve til en cellekop hvorfra der opfostres dronninger. |
Omsmeltning |
Smeltning af voks. Af det smeltede voks laves nye vokstavler. |
Ondartet bipest |
En yngelsygdom. Se yngelsygdomme. |
Opstablingsstade |
Moderne bistade, som opbygges af ens moduler. |
Ottetalsdansen |
Biernes kommunikationsdans. Angiver retningen til nektarkilden. |
Pandeøjne |
Bierne har 3 punktøjne i panden, som registrere lysændringer. |
Penibacillus larvae |
Bakterie som udvikler ondartet bipest. |
Parringsfamilie |
Små parresamfund, hvor en uparret dronning parres. |
Parringsflugt |
Dronningens parringsflugt. Dronningen opsøger en dronesamleplads, hvor parringen oftest sker. |
Parringskasse |
Se parringssamfund |
Parringsstation |
Isoleret område, oftest en ø, med bier af en kendt afstamning. |
Parringstegn |
Dronning, som stadig har dronens parringsorgan siddende efter parringen. |
Pest |
Se ondartet pest. |
Podning |
Nyslynget honning tilføres en finkrystallinsk honning. Dette sikre en god krystalissation af den nyslyngede honning. |
Pollen |
Blomsternes blomsterstøv |
Pollenbukser |
Pollen indsamlet af honningbien, samles i de såkaldte pollenbukser under hjemtransporten til bistadet. |
Pollenerstatning |
Forsøg på at efterligne pollen som proteinføde. Laves f.eks. af fiskemel. |
Pollensamler |
Bi som kun samler pollen. |
Polyuretan |
Kunststof til fremstilling af Rea-Dan bistader |
Propolis |
Propolis er biernes antibakterielle forsvarsstof, som fremstilles af harpiks. |
Pukkelyngel |
Droneyngel som er lavet i arbejderceller. |
Puppe |
Stadiet efter larve. Fra 9. dagen til 21. dagen. |
Radial slynge |
Slynge hvor tavlerne er anbragt som egerne i et hjul. |
Ramme |
Ramme til montering af vokstavle. |
Refraktormeter |
Måler sukkerindhold og vandprocenten i nyslynget honning. |
Renavlsområde |
Se parringsstation. |
Renselsesudflugt |
Biernes første flyvedag i foråret hvor de tømmer deres tarm. |
Resistens |
Udvikling af modstandsdygtighed. |
Rugemaskine |
Udruger dronningeceller. |
Runddans |
Biernes kommunikationsdans. Angiver afstanden til nektarkilden. |
Rundlarve |
Stadie i biens larvetid. |
Røgpuster |
Puster røg ned i bifamilien, inden man går til bifamilien. Beroliger bierne. |
Røring |
Nyslynget honning skal røres for ikke at danne for store krystaller. |
Røveri |
Stærke bifamilier kan røve svage bifamilier ud for honning. |
Sakkarose |
Rørsukker, spaltes til druesukker og frugtsukker. |
Sjølis honningløsner |
Apparat til løsning af lynghonning. |
Skovhonning |
Se bladlusehonning. |
Skrællebakke |
Bakke til at sætte den forseglede honningtavle på, inden vokslåget skrælles af. |
Skrællegaffel |
Gaffel til at fjerne celleforseglingen på en honningtavle. |
Skrællekniv |
Kniv til afskæring af celleforseglingen på honningtavle. |
Skrællemaskine |
Maskine til fjernelse af celleforsegling på honningtavle. |
Slynge |
Centrifuge til udslyngning af honning fra honningtavler. |
Solvokssmelter |
Anordning til at smelte vokstavler med solens strålevarme. |
Spejderbi |
Bi der afsøger nye trækområder eller boligområder. |
Stadekniv |
Stadeværktøj, som især bruges til at løsne rammer og skrabe voks af bistadet. |
Stadekort |
Notatføring af bifamiliens tilstand. |
Stadevægt |
En vægt til vejning af bifamilier. |
Stamtavle |
Stambogføring af en dronnings avlsmæssige herkomst. |
Styropor |
Kunststof til fremstilling af styroporbikasser – flamingo. |
Støbeform |
Form til støbning af kunstavler eller lys. |
Støbte tavler |
Tavler som er støbte i en tavlestøbeform. Modsat valsede tavler. |
Svansedans |
Biernes kommunikationsdans. Angiver afstanden til nektarkilden. |
Sværmcelle |
Dronningeceller i bifamilier der vil sværme. |
Sygdomsattest |
Se flytteattest. |
sækyngel |
Se yngelsygdomme. |
Tappemaskine |
Maskine til tapning af honning. |
Tavlefast |
Avlsegenskab, der beskriver biers adfærd på bitavlen. |
Tavlegade |
Rummet imellem to bitavler. |
Thixotrop |
Lynghonnings geleagtige konsistens. |
Tilsynsmand |
Bisygdomsinspektørens hjælper. |
Transportbur |
Se indføringsbur |
trækbi |
Ca. 1 måned gammel bi, som begynder at hente nektar hjem til bifamilien. |
Trådbund |
Åben stadebund dækket af trådnet. |
Trådstrammer |
Værktøj til at stramme tråden i bitavlerne. |
Tør omlarvning |
Se våd omlarvning. |
Ubefrugtet æg |
droneæg. |
Udjævning |
Svage bifamilier får tilført yngeltavler fra stærke bifamilier. |
Udskiftningscelle |
Dronningecelle beregnet på udskiftning af dronning. |
Vagtbi |
Bi der holder vægt på bistadets flyvesprække og holder øje med hvilke bier der flyver ind i bistadet. |
Valsede kunsttavler |
Kunsttavler produceret på en valse. |
Vandingsanlæg |
Vand til bierne i bigården. |
Vandrestade |
Modificeret trugstade. Gjort lettere og nemmer at håndtere ved flytning af bifamilierne. |
Varmbyg |
Bitavlernes placering i forhold bifamiliens flyvesprække. Her parallel. |
Varroa |
Snylter, som opformeres i biynglen. |
Vingeklipning |
Klipning af dronningens vinge til at forhindre sværmning. |
Vinterklynge |
Bierne overvintre i en kugle, med dronningen placeret centralt. |
Vippesi |
Vippebar si til sining af nyslynget honning. |
Vokslåg |
Vokslåg sættes over den færdige honning for at beskytte imod fugtighed. |
Voksmøl |
Møl som æder brugte vokstavler. |
Våd omlarvning |
Larven afsættes på en dråbe honning eller gele royale. |
Yngelleje |
Det Område i bifamilien, hvor bifamiliens yngel befinder sig. |
Yngelsygdom |
Sygdomme som angriber bifamiliens yngel. F.eks. Ondartet bipest eller sækyngel. |
Yngeltavle |
Vokstavle indeholdende yngel. |
Æglæggende arbejder |
Arbejderbi som lægger ubefrugtede æg. Forekommer i dronningeløse bifamilier. |
Øparring |
Se parringsstation. |