Pesticider

PESTICIDER

Brug af lægemidler til bekæmpelse af varroamider giver rester af midlerne i honning, voks og propolis.

De fleste af de lægemidler som bruges i varroa-bekæmpelsen, herunder fluvalinat fra Apistan og flumethrin fra Bayvarol, er fedtopløselige stoffer. Det betyder, at de vil bindes i voks. Er det aktive stof først blevet bundet til vokset, slipper vi ikke af med det, før vokset brændes.

Hvis midlerne bruges flere år i træk ophobes stofferne og på et tidspunkt bliver mængderne så store, at stofferne vil vandre over i honningen. For fluvalinats vedkommende går denne proces hurtigt. Allerede efter ét års brug kan man finde så store rester i vokset, at det kan måles. Der skal kun ét eller to års brug til, før man også kan finde stoffet i honningen.

Flumethrin er det stof, som i Danmark bruges på “pinde”. Stoffet er kemisk beslægtet med fluvalinat, men har en langt højere giftighed over for varroamider. Der bruges 200 gange mindre aktivt stof end af fluvalinat. Men det er ikke nemmere at måle, tværtimod. Det bindes nemlig meget kraftigt til voks, og der vil gå en årrække før det kan genfindes i voks og honning.

SVÆRT AT SLIPPE AF MED

Figur 5 viser, at når man først har fået stofferne i vokset, så forsvinder de ikke ud af vokskredsløbet før vokset brændes. I Schweiz brugt man indtil 1992 brompropylat til varroabekæmpelse. Selv om man det år stoppede helt med brugen af brompropylat, så blev der alligevel fundet rester af stoffet ved undersøgelserne i 2002.

I 1992 begyndte man at bruge fluvalinat og allerede samme år fandt man rester af stoffet i vokspuljen.

Coumaphos indgår i midlet Perizin, og er et ret vandopløseligt middel, så det bindes kun løst i voks men findes hurtigt i honningen.

DANSKE PRØVER

Danmarks Biavlerforening har i forbindelse med honningkontrollen årligt udtaget prøver af voks og honning. De er blevet analyseret for rester af lægemidler af Klaus Wallner ved Universitetet i Hohenheim.

Vi har kun én gang fundet en honning solgt som dansk honning, der havde et indhold af fluvalinat. Men det var sandsynligvis ikke dansk honning og indholdet var langt under grænseværdierne. Honningen bar ikke Danmarks Biavlerforening etiket.

DANSK HONNING OG VOKS ER FRI FOR RESTER AF LÆGEMIDLER

Vi finder af og til rester af lægemidler i voks. Et typisk år var 1999 hvor vi analyserede 39 prøver. Omtrent halvdelen var indsamlet tilfældigt hos vokssmeltere, mens resten var indsendt af biavlere og voksklubber, som ville have sikkerhed for at deres voks var rent. Prøverne blev analyseret for indhold af brompropylat, coumaphos, fluvalinat, flumethrin, Cekafix-WS, Acrinathrin og Tetradifon – midler og stoffer som alle har været brugt og bruges til varroabekæmpelsen i forskellige lande. I Danmark er det flumethrin, der bruges på „pindene”. Der er i fire prøver fundet små rester af såvel coumaphos fra Perizin og fluvalinat fra Apistan. Det kan være fra voks, som stammer fra Tyskland. Ingen af de to stoffer har været brugt i videre udstrækning i Danmark.

Resultaterne af alle analyserne gennem årene kan ses på (nyt link). Konklusionen er at dansk voks og honning er rene produkter. Danmarks Biavlerforening fortsætter undersøgelserne, så længe vi kan få dem finansieret.

Danmarks JordbrugsForskning har i 2005 iværksat undersøgelser af pesticidrester i honning og voks.

PROPOLIS

I Schweiz har man også analyseret propolis. Lægemidlerne bindes kraftigt til propolis. Der blev analyseret 27 prøver af propolis, og alle undtagen én indeholdt fluvalinat. Indholdet var 3,4 gange højere end indholdet i bivoks fra samme år. Der blev fundet rester af flumethin med henholdsvis 3,7 mg og 1,3 mg/kg. Selv om man ikke kunne påvise stoffet i bivoks.

 

MIDERNE UDVIKLER RESISTENS

Mider er generelt hurtige til at udvikle resistens over for lægemidler. Det gælder også varroa-

mider!

Varroamiderne har udviklet resistens mod alle de anvendte lægemidler et eller flere steder i verden. Flere steder er miderne resistente over for flere af midlerne.

Fluvalinat og flumethrin ligner hinanden så meget, at når miderne er resistente over for det ene stof så tåler de også det andet stof.

Det er et stort problem i mange europæiske lande, at man ikke længere kan bekæmpe miderne med lægemidler. En række forskere mener, at “den store bidød” som medfører betydelige tab af bifamilier i en række sydeuropæiske lande sandsynligvis skyldes mangelfuld effekt af varroabekæmpelsen eller måske sidevirkninger af de anvendte stoffer.